Kom forbi boden hvor Rugbyklubben Speed er og prøv kræfter med rugby, lær at kaste med en rugbybold og teste dine evner ved at kaste efter mål. For dem, der har lyst til lidt mere action, vil der også være mulighed for at prøve tacklepuder og få en fornemmelse af sporten på en tryg og sjov måde.

Vi afholder en konkurrence, hvor man kan vinde en rugbybold og en Speed t-shirt ved at følge Rugbyklubben Speed på sociale medier.

Vi glæder os til at møde jer og give en smagsprøve på rugby og fællesskabet i klubben!

Rugbyklubben Speed er en lokal forening på Amager, som har eksisteret siden 1950, og som bygger på stolte traditioner og et stærkt fællesskab. Rugby er en holdsport med værdier som respekt, disciplin, teamwork og venskab – værdier som vi aktivt arbejder med i hele klubben.

I vores ungdomsafdeling  tilbyder vi træning for børn og unge i alle aldre og niveauer, hvor der er plads til både nybegyndere og øvede. Vi lægger vægt på trygge rammer, engagerede trænere og et inkluderende miljø, hvor alle kan være med og udvikle sig – både sportsligt og socialt. 

Hos Rugbyklubben Speed handler det ikke kun om sport, men om at være en del af et stærkt fællesskab, hvor man får venner, selvtillid og gode oplevelser med sig.