Koncert med Wafande.

Med en række ikoniske hits, en smittende personlighed og en enestående stemme har Wafande sunget sig dybt ind i hjertet af det danske musiklandskab med numre som “Se Mig I Dag”, “Django” og “En Anden” blot for at nævne nogle få.

2011 markerede Wafandes gennembrud, hvor han med det uforglemmelige sommerhit “Gi’ mig et smil” fik hele Danmark til at danse og smile. Allerede året efter cementerede han sin plads på musikscenen med det platin sælgende hit “Uartig”. Siden da er Wafande blevet en kendt figur, især efter at have været coach i tre sæsoner af Voice Junior på TV2.

Wafandes passion for musikken er tydelig og smittende. Han er en af Danmarks bedste live-performere, da Wafande altid formår at overraske sit publikum med sine liveoptrædener. Hans evne til at improvisere gør hver koncert unik, og en optræden med Wafande er altid en garanti for en festlig og uforglemmelig oplevelse. Derfor er han den helt rette til at afrunde en festlig og hyggelig dag Under Åben Himmel.